Alt hvad du vil vide om tjenestemandspension

Tjenestemænd kan få op til 58.000 kroner om måneden i tjenestemandspension – før skat. Men det er kun ganske få tidligere direktører med lang tids job i det offentlige, der opnår så høj en udbetaling.

Mangeårige tjenestemænd i almindelige stillinger får typisk en tjenestemandspension på omkring 12.000-18.000 kroner månedligt – før skat.

Nogle mindre, andre mere. Det fører så ofte til, at de ikke kan få folkepensionens pensionstillæg.

Tjenestemandspension er en speciel ordning i forhold til de almindelige arbejdsmarkedspensioner. Reglerne er meget anderledes.

Nedenfor kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål om tjenestemandspension. Svarene gælder for statslig tjenestemandspension.

Der findes også tjenestemænd i kommuner og regioner. Reglerne for dem ligger typisk meget tæt op ad reglerne for statslig tjenestemandspension.

 

 Modregning i pensionstillægget

Enlig

Er du reelt enlig, er pensionstillægget 8.016 kroner om måneden (2024). Det er 96.192 kroner om året (2024).

For at få fuldt pensionstillæg må din indtægt ud over folkepensionen ikke være højere end 93.400 kroner om året (2024).

Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af din indtægt udover 93.400 kroner om året (2024) og bortfalder helt, hvis du tjener mere end 404.700 kroner om året (2024).

Par

Når du er gift eller samlevende med en pensionist, er det fulde pensionstillæg 4.102 kroner om måneden (2024). Det svarer til 49.224 kroner om året (2024).

Pensionstillægget beregnes på baggrund af jeres samlede indkomst. Hverken din eller din ægtefælles arbejdsindtægt eller sociale pensioner tæller med.

For at få fuldt pensionstillæg må din og din partners beregnede indtægt ikke være højere end 187.100 kroner om året (2024).

Pensionstillægget nedsættes med 32 % (16 % til hver) af beregnet indtægt over 187.100 kroner om året (2024) og bortfalder helt, når din og din partners samlede indtægter ud over pensionen er mere end 494.800 kroner om året (2024).

Hvad er en tjenestemandspension?

Tjenestemandspension er en pensionsordning, som er knyttet til ansættelse som tjenestemand.

Foruden tjenestemænd i staten eller folkekirken kan medlemmer af statsgaranterede pensionsordninger og tidligere tjenestemænd, som på særligt grundlag har bevaret pensionsretten, være berettiget til tjenestemandspension.

Hvordan adskiller tjenestemandspension sig fra andre pensionsordninger?

Tjenestemandspension er det, der kaldes en ”tilsagnspension”. Det vil sige, at pensionen ikke har opsparede midler, og der er således ikke et egentlig indestående på ordningen. Pensionen finansieres i stedet fuldt ud af staten.

Tjenestemandspensionen udbetales som en livsvarig månedlig pension.

Hvem kan få tjenestemandspension?

Tjenestemandspensionen er tæt knyttet til ansættelsen. Mulighederne for nye tjenestemandsansættelser i staten er i dag indskrænket. Der kan nu  alene ansættes tjenestemænd i egentlige chefstillinger (lønramme 37 og derover) og i visse stillinger i retsvæsenet, politiet, uniformeret personale i kriminalforsorgen og visse stillinger i forsvaret.

Tidligere var det muligt at opnå ret til tjenestemandspension i en lang række stillinger inden for staten, herunder for eksempel som folkeskolelærer, ansatte hos postvæsnet, hos statsbanerne med videre.

Selv om stillingerne i dag ikke længere er statslige stillinger, har mange af de personer, som var ansat i staten, bevaret deres ret til tjenestemandspension i forbindelse med, at de overgik til en ny ansættelsesmyndighed.

Hvordan beregnes tjenestemandspensionen?

Tjenestemandspensionen beregnes som en procentdel af den pensionsgivende løn på det pensionsskalatrin, som tjenestemanden har ved fratrædelse. Pensionsskalatrinnet kan som følge af særlige regler være enten højere eller lavere end det skalatrin, som tjenestemanden faktisk er aflønnet på.

Hvor stor procentdelen af den pensionsgivende løn er afhænger af, hvor mange hele års ansættelse tjenestemanden har haft, som kan medregnes i pensionsalderen. Tjenestemanden kan maksimalt optjene 37 års pensionsalder. Ved 37 år beregnes pensionen som 57 procent af den pensionsgivende løn på det pensionsskalatrin, som tjenestemanden var berettiget til på tidspunktet for sin fratrædelse.

Hvis fratræden sker før folkepensionsalder, ydes der et midlertidigt tillæg til tjenestemandspensionen, indtil personen når folkepensionsalderen. Hvis tjenestemandspensionen udbetales før folkepensionsalderen, kan der være et livsvarigt fradrag i pensionen. Det afhænger af, hvilken afskedsårsag der er tale om.

Der vil blive beregnet et fradrag, hvis der er tale om en frivillig fratræden før folkepensionsalderen, mens der ikke vil blive beregnet et fradrag, hvis tjenestemanden for eksempel er afskediget af helbredsmæssige årsager.

Hvordan optjener man tjenestemandspension?

Tjenestemænd optjener løbende pensionsalder under hele ansættelsen. Personer ansat før 1. januar 2012, optjener dog først pensionsalder fra det fyldte 25 år.  Ved fuldtidsansættelse optjenes fuld pensionsalder, det vil sige 1 års ansættelse svarer til 1 års pensionsalder.

Ved deltidsansættelse, vil der tilsvarende kun optjenes forholdsmæssig pensionsalder.  Er deltidsansættelsen for eksempel på 2/3, vil der kun blive optjent 8 måneders pensionsalder på et års ansættelse.

Hvornår kan jeg begynde at modtage min tjenestemandspension?

Pensionsudbetalingsalderen følger som udgangspunkt de almindelige regler for pensionsudbetalingsalder, som er afhængig af fødselsår. Men for tjenestemænd har ansættelsestidspunktet også betydning.

Alderspension vil for eksempel for tjenestemænd, der er ansat før 1. januar 2007, kunne udbetales fra det fyldte 60 år mod et førtidsfradrag i pensionen, hvis tjenestemanden har været ansat uafbrudt frem til fratrædelse.

Fratræder en tjenestemand uden at have ret til at få udbetalt pensionen fra fratrædelse, har tjenestemanden ret til opsat pension, der udbetales automatisk ved folkepensionsalderen.

Hvis en tjenestemand afskediges af helbredsmæssige årsager, ved tilskadekomst eller af en af tjenestemanden utilregnelig årsag, kan pensionen udbetales fra fratrædelsen, hvis tjenestemanden har en ansættelsestid på mindst 10 år.

Hvordan påvirker tidlig pensionering min tjenestemandspension?

Ved alderspensionering eller ved anmodning om udbetaling af en opsat pension fra pensionsudbetalingsalderen nedsættes pensionen med et livsvarigt fradrag. Fradraget beregnes som en procentdel af pensionen inklusive det midlertidige tillæg, som udbetales frem til folkepensionsalderen. Fradraget omregnes til et fast grundbeløb, som fremover reguleres med samme satser som tjenestemandspensionen.

Størrelsen af førtidspensionsfradraget er blandt andet afhængig af tjenestemandens ansættelsesår og fødselsdato. Generelt gælder det dog, at førtidspensionsfradraget bliver mindre, jo tættere på folkepensionsalderen pensioneringen sker.

Hvis en tjenestemand vælger pensionering i de første 2 år efter pensionsudbetalingsalderen, vil størrelsen af det midlertidige tillæg, som udbetales frem til folkepensionsalderen, blive nedsat til halvdelen.

Hvordan påvirker udskydelse af pensionering tjenestemandspensionen?

Tjenestemænd i staten optjener fra den 1. januar 2019 et éngangsbeløb for hvert kvartal, der udskyder pensioneringen. Optjening af engangsbeløbet sker først fra det tidspunkt, hvor tjenestemanden har optjent 37 års pensionsalder. Optjening sker dog tidligst fra den 1. januar 2019, selv om tjenestemanden før den 1. januar 2019 havde optjent 37 års pensionsalder.

Hvad sker der, hvis jeg dør, inden jeg går på pension?

Afgår en tjenestemand ved døden i tjenesten, udbetales der en efterindtægt svarende til 3 måneders løn til enten en ægtefælle, en separeret ægtefælle, børnepensionsberettigede børn eller boet.

Dør tjenestemanden som følge af umiddelbar tilskadekomst i tjenesten, udbetales der efterindtægt i 12 måneder.

Hvis en pensioneret tjenestemand, som modtog egenpension, afgår ved døden, udbetales 3 måneders efterindtægt svarende til 3 måneders pension enten til en ægtefælle, en separeret ægtefælle, eller til børnepensionsberettigede børn.

Hvis den afdøde tjenestemand fik udbetalt opsat pension, er der ikke ret til udbetaling af efterindtægt.

Hvis betingelserne er opfyldt, vil der uanset om tjenestemanden er afgået ved døden i tjeneste eller efter pensionering blive udbetalt ægtefællepension og evt. børnepension efter efterindtægtsperioden, Modtog tjenestemanden opsat pension, vil ægtefælle- og børnepension blive udbetalt fra måneden efter dødsfaldet.

Størrelsen af både ægtefællepensionen og børnepensionen er afhængig af, hvorvidt der er tale om en opsat pension eller en egenpension. Den er ofte på 71 % af den pension, som afdøde var berettiget til. Børnepension udbetales indtil udgangen af den måned, hvori barnet fylder 21 år

Der udbetales ikke ydelser til en samlever.

Hvordan påvirker deltid eller orlov min tjenestemandspension?

En deltidsansat tjenestemand vil optjene pensionsalderen langsommere end en fuldtidsansat, fordi optjening af pensionsalder afhænger af beskæftigelsesgraden – se punkt 5.

En tjenestemand, der har orlov eller tjenestefrihed, optjener som udgangspunkt ikke pensionsalder.  Den ”pensionsalderansvarlige” virksomhed kan dog i visse situationer give tilladelse til, at tjenestemanden optjener pensionsalder i perioden, ligesom der i visse tilfælde er lovfastsat ret til optjening af pensionsalder under tjenestefrihed.

Da pensionen, når tjenestemanden er fratrådt, skal beregnes af antal hele års pensionsalder, kan det betyde, at pensionen bliver lavere end den ville være ved fuldtidsansættelse. 

Hvordan justeres tjenestemandspensionen over tid?

Tjenestemandspensioner reguleres i takt med, at lønnen til tjenestemænd reguleres. Reguleringen aftales i forbindelse med de ordinære overenskomstforhandlinger. Ved denne regulering opnås en større grad af sikkerhed for, at købekraften af pensionen ikke forringes væsentligt over tid.

Hvad sker der med min tjenestemandspension, hvis jeg skifter job?

Ved jobskifte til en stilling uden ret til tjenestemandspension vil der blive registeret en opsat pension på det skalatrin og det antal hele års pensionsalder, som er opnået ved fratrædelsen. I stedet for retten til opsat pension kan tjenestemanden vælge at få overført fratrædelsesgodtgørelse til en godkendt pensionsordning.

Ved ansættelse i en ny stilling, hvor tjenestemanden fortsat har ret til tjenestemandspension, vil pensionsskalatrinnet, der skal bruges ved beregning af tjenestemandspensionen, følge de regler, der gælder for den nye stilling. Den allerede optjente pensionsalder bliver sammenlagt med pensionsalderen optjent i den nye stilling.  Det gælder også, hvis ansættelsen i den nye stilling sker efter registrering af opsat pension, da retten til opsat pension ophører, når der igen optjenes pensionsalder. Hvis den opsatte pension er i udbetaling, vil pensionen skulle tilbagebetales fra ansættelsesdatoen.

En person kan alene have ret til én tjenestemandspension. Det gælder også, selv om den ene ansættelse har været i en kommune eller region, mens den anden har været i staten. I de tilfælde skal pensionsalderen lægges sammen.

Kan jeg kombinere tjenestemandspension med anden pension?

Udbetaling af tjenestemandspension, herunder størrelsen af pensionen, påvirkes ikke af, om tjenestemandspensionisten modtager andre ydelser, for eksempel folkepension eller private pensioner.

Tjenestemandspensionen kan imidlertid have betydning for retten til eller størrelsen af folkepension og andre ydelser. Det afhænger af reglerne for de øvrige ydelser, om tjenestemandspensionen påvirker størrelsen af dem.

Hvordan påvirker en skilsmisse min tjenestemandspension?

Tjenestemandspension kan ikke deles ved skilsmisse, og en skilsmisse påvirker således ikke direkte tjenestemands pensionsrettigheder.

En fraskilt ægtefælle kan derimod bevare retten til ægtefællepension efter skilsmissen, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Er der flere, som er berettiget til ægtefællepension efter samme tjenestemand, skal pensionen deles mellem de berettigede.

Hvordan ansøger jeg om tjenestemandspension?

Når en tjenestemand fratræder sin stilling, udfylder arbejdsgiver et elektronisk skema i Udbetaling Danmarks system PENSAB. Tjenestemanden skal efterfølgende godkende oplysningerne med MitID på selvbetjeningsløsningen www.tjenestemandspension.dk.

Fratræder tjenestemanden med ret til egenpension, beregner og udbetaler Udbetaling Danmark pensionen på grundlag af oplysningerne i pensioneringsskemaet.

Fratræder tjenestemanden med ret til opsat pension, for eksempel fordi tjenestemanden endnu ikke har nået pensionsudbetalingsalderen, registrerer Udbetaling Danmark den opsatte pension og orienterer tjenestemanden. Den opsatte pension udbetales automatisk ved folkepensionsalderen. Den tidligere tjenestemand kan fra pensionsudbetalingsalderen selv anmode om tidligere udbetaling af pensionen via selvbetjeningsløsningen på www.tjenestemandspension.dk.

Skal den opsatte pension udbetales på baggrund af svagelighed, skal den tidligere tjenestemand selv rejse en sag for Helbredsnævnet.

Hvem kan jeg kontakte for mere information om min tjenestemandspension?

Tjenestemandspensionister i staten og medlemmer af statsgaranterede pensionsordninger samt personer med registreret ret til opsat pension kan kontakte Udbetaling Danmark.

Kontaktoplysningerne findes på borger.dk: Kontakt Udbetaling Danmark, Tjenestemandspension på borger.dk 

Tjenestemænd i tjeneste skal kontakte deres tillidsrepræsentant og  respektive HR-afdelinger.

Hvordan kan jeg få adgang til mine tidligere pensionsoplysninger?

Aktive tjenestemænd kan på www.tjenestemandspension.dk se både deres aktuelle og tidligere ansættelser. Ved pensionering eller registrering af opsat pension godkender tjenestemanden oplysninger om ansættelsesperioder og skalatrin. Efter pensionering er det ikke muligt at tilgå disse oplysninger via selvbetjeningsløsningen.

Hvordan beskattes tjenestemandspensionen?

Tjenestemandspension beskattes som A-indkomst, men der beregnes ikke arbejdsmarkedsbidrag.

Eventuel udbetaling af éngangsbeløb som følge af optjening af mere end 37 års pensionsalder beskattes som A-indkomst, og af det beløb skal der betales arbejdsmarkedsbidrag.

Kilder: Den statslige Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Udbetaling Danmark, der står for udbetaling af tjenestemandspensioner til statslige tjenestemænd – som er langt den største gruppe.

Forbedring af PFA Helbredssikring

Nu er din læge, fysioterapeut, psykolog, familierådgiver og coach kun et klik væk

Hvis du har en helbredssikring i PFA, så fik du den 1. juli adgang til professionel hjælp via video eller telefon hos en fysioterapeut, psykolog, familierådgiver eller coach.

Sidste år fik PFA’s kunder adgang til Online Læge, og det er blevet taget rigtigt godt imod. Nu er det digitale sundhedstilbud blevet endnu bedre og udvidet med online-hjælp hos fysioterapeut, psykolog, familierådgiver samt coach. Det giver mulighed for at få professionel hjælp til at afklare, hvordan en eventuel bekymring eller problemstilling skal tackles, forebygges og eventuelt behandles.

Du kan få en tid inden for 24 timer, og det kræver hverken lægehenvisning eller forudgående godkendelse fra PFA. Tanken er, at det skal være nemt, bekvemt og hurtigt at få hjælp – og dermed også være med til at forebygge, at sygdom, skade eller ubalance udvikler sig til mistrivsel og langvarigt sygefravær.

Du får adgang til hurtig og professionel hjælp online hos:

  • Prakti­serende læge til lægefaglig rådgivning og fx fornyelse af recepter (gælder også dine børn under 24 år samt ægtefælle/samlever)
  • Fysioterapeut til forebyggelse og behandling af smerter i fx arme, ben, ryg, skuldre og nakke (gælder også dine børn under 24 år)
  • Psykolog i forhold til fx søvnbesvær, stress og angstanfald (gælder også dine børn mellem 12 og 24 år)
  • Familierådgiver til at håndtere udfordringer og bekymringer i forhold til dine børns trivsel og udvikling
  • Coach til at håndtere udfordringer og ændringer i livet, før det udvikler sig til mistrivsel og stress (gælder også dine børn mellem 15 og 24 år).

Har du ikke PFA Helbredssikring og ønsker at tilmelde dig?
På Trafikforbundets hjemmeside www.trf.dk under ’For medlemmer’ kan du læse mere om PFA Helbredssikring og se, hvordan du tilmelder dig og din partner.

Sådan får du online sundhedshjælp

  1. Gå ind på pfa.dk/onlinesundhed og vælg Online Læge, Online Fysioterapeut, Online Psykolog, Online Familierådgiver eller Online Coach.
  2. Log ind med MitID.
  3. Opret evt. børn under 18 år. Børn over 18 år skal du invitere, før de kan få online sundhedshjælp. Dette gælder også, hvis din ægtefælle/samlever skal have adgang til Online Læge.
  4. Book en tid. Hvis du har brug for Online Læge eller Online Fysioterapeut, kan du også vælge at vente på, at den næste blive ledig.

Lønregulering i staten pr. 1. april 2024

I CFU-forliget OK24 er der aftalt en lønstigning på 4,83 pct. pr. 1. april 2024.
Samtidig sker udmøntning fra reguleringsordningen. Reguleringsordningen udmønter denne gang med 1,06 pct.
Procentreguleringen for lønninger pr. 1. april 2024 er herefter beregnet til:  22,8067
 
Regulering af tjenestemandspensioner i staten pr. 1. april 2024.
Siden 1. april 2005, hvor pensionerne i forhold til lønningerne blev reguleret med 1 ekstra procent samt den efterfølgende omlægning af grundbeløbsniveauet for lønninger i 2012, har reguleringsprocenterne for løn og pension været forskellige.
Procentreguleringen for pensioner pr. 1.april 2024 er herefter beregnet til: 62,4792. Det skal dog nævnes, at den endelige beslutning om regulering af pensionerne afventer behandling i Lønningsrådet.
 
Til orientering indsættes link til lønkort på CFU’s hjemmeside, hvor satserne pr. 1.april 2024 fremgår  Lønkort pr. 1.4.2024 – CFU (cfu-net.dk)
Effektuering af lønreguleringen og evt. efterregulering.
Effektueringen af lønreguleringen pr. 1.4.2024 har afventet godkendelsen af CFU-forliget, og derfor er/bliver udmøntningen af lønreguleringen forsinket. Vi afventer pt. melding fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen på hvor hurtigt de enkelte løncentraler kan implementere lønreguleringen/efterreguleringen i lønudbetalingerne.
Du kan ligeledes se den nyudgivne lønoversigt fra MEDST her:

Lønregulering i staten pr. 1. april 2023.

I CFU-forliget OK21 er der aftalt en lønstigning stigning på 1,48 pct. pr. 1. april 2023.

Samtidig sker udmøntning fra reguleringsordningen. Reguleringsordningen udmønter denne gang med 0,14 pct.

Procentreguleringen ser herefter ud som følger:

Procentreguleringen for lønninger pr. 1. april 2023 er herefter beregnet til:  15,5339

Siden 1. april 2005, hvor pensionerne i forhold til lønningerne blev reguleret med 1 ekstra procent samt den efterfølgende omlægning af grundbeløbsniveauet for lønninger i 2012, har reguleringsprocenterne for løn og pension været forskellige.

 

Procentreguleringen for pensioner pr. 1.april 2023 er herefter beregnet til: 52,8570

 

Lønregulering i staten pr. 1. oktober 2023.

I CFU-forliget OK21 er der aftalt en lønstigning stigning på 0,35 pct. pr. 1. oktober 2023.

Procentreguleringen ser herefter ud som følger:

Procentreguleringen for lønninger pr. 1. oktober 2023 er herefter beregnet til:  15,9197

Siden 1. april 2005, hvor pensionerne i forhold til lønningerne blev reguleret med 1 ekstra procent samt den efterfølgende omlægning af grundbeløbsniveauet for lønninger i 2012, har reguleringsprocenterne for løn og pension været forskellige.

Procentreguleringen for pensioner pr. 1.oktober 2023 er herefter beregnet til: 53,3674

Til orientering indsættes link til lønkort på CFU’s hjemmeside, hvor satserne pr. 1.april og 1. oktober 2023 fremgår  http://www.cfu-net.dk/loentabeller.html

 

Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted antager vi at du er indforstået med dette.